Økonomisk indberetning

Økonomisk indberetning

Link til selvbetjeningsløsningen

Intro
Fiskeriet er Grønlands vigtigste erhverv. Det er derfor blevet besluttet, at der skal indsamles data fra folk, som indhandler fisk og fiskeriprodukter, og fra fabrikker, der modtager disse. Dette data bliver blandt andet brugt til statistik.

Det er GFJKs opgave at stille en selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne og virksomhederne, da det ikke er muligt at rapportere på andre måder. Hverken GFJK eller Departementet for Fiskeri og Fangst modtager rapporteringer gennem e-mails eller fysisk post, og dette vil ikke blive anset som gyldig rapportering.

Revisor
Husk at en autoriseret revisor skal validere data, før du rapporterer det. Du kan også få en revisor til at rapportere for dig, hvis det er nemmere.

Hvis en revisor skal lave indberetningen, skal vedkommende først være oprettet som revisor i GFJKs system. Dette gøres ved at revisoren trykker ”log ind” på indberetningssiden. Herefter vil der komme en fejlside med en besked i bunden, hvor der kan trykkes ”Tryk på næste hvis du ønsker at blive registreret som revisor”. Revisoren skal derefter udfylde sine oplysninger, og vil få besked, når vedkommende er oprettet hos GFJK.

Når revisoren er oprettet, kan revisoren derefter anmode dig om fuldmagt til at lave indberetningen. Dette gøres ved at revisoren taster ”anmod om fuldmagt”, indtaster oplysningerne på dig, og trykker ”anmod om fuldmagt”. Herefter skal du logge ind på din side og godkende anmodningen. Derefter kan revisoren lave indberetningen.

Oplysninger
Indberetningen er delt op i tre:

  • Fartøjsoplysninger for havgående fartøjer og kystnære rejefartøjer
  • Fartøjsoplysninger for kystnære fartøjer over 6 meter (omfatter ikke kystnært rejefiskeri)
  • Fiskefabrikker og indhandlingsanlæg

De oplysninger der skal indberettes for fartøjer er:

  • Fartøjsoplysninger
  • Brændstof og beskæftigelse
  • Fangstmængder i tons, fordelt på arter
  • Indhandlingsmængder i tons, fordelt på arter
  • Eksporteret mængde i tons, fordelt på arter
  • Omsætning, eksport
  • Omsætning, indhandlingsværdi
  • Øvrig omsætning
  • Omkostninger

De oplysninger der skal indberettes for fiskefabrikker og indhandlingsanlæg er:

  • Fabriksoplysninger
  • Beskæftigelse
  • Indhandlingsmængder i tons, fordelt på arter
  • Produktion, eksport
  • Produktion, hjemmemarked
  • Omsætning, eksport
  • Omsætning, hjemmemarked
  • Øvrig omsætning
  • Omkostninger

Deadline
Indberetningsfristen er senest første november året efter at indhandlingen er foregået. Hvis du ikke får indberettet i tide, vil du modtage en påmindelse fra GFJK. Hvis du stadig ikke har indberettet inden udgangen af måneden, vil du blive pålagt en bøde.

Kontakt
Selvbetjeningsløsningen er stadig forholdsvis ny. Hvis du oplever fejl af nogen art, så send en mail til os og beskriv fejlen nærmere, helst med billeddokumentation.

Hvis du bliver bedt om at indberette for et fartøj eller et anlæg, som du eller din virksomhed ikke ejer, skal du også skrive til os. Tilsvarende, hvis du gerne vil indberette for dit fartøj eller anlæg men ikke får muligheden.

Al kontakt skal foregå via gfjk@nanoq.gl

Læs mere
Link til lovgivningen

Bekæmpelse af ulovligt fiskeri/IUU fiskeri
EU certificering

Her kan du læse om EU certificering og hvordan du sikrer dig at din eksport er certificeret

PSC certifikater

Her kan du læse om Port State Control og hvordan du laver PSC certifikater

Scroll to Top