Rapportering af ens laksefangst er meget vigtigt.
Grønland har gennem samarbejde med andre lande forpligtet sig til at sikre de solide rammer for forvaltningen af laksefiskeriet. Derfor er det meget vigtigt at man rapporterer om sit laksefiskeri, også selvom man ikke har fanget noget, dvs. nul-fangst. Departementet takker alle dem der har rapporteret deres fangst til GFJK, som er med til at sikre en solid forvaltning af laksefiskeriet i Grønland med et retvisende kvoteoptag.
NASF (North Atlantic Salmon Fund) har for året 2025 udloddet mulighed for at vinde pengepræmier til alle fiskere som har rapporterede om deres laksefiskeri. Præmierne skal understøtte arbejdet med at forberede rapportering i laksefiskeriet i Grønland.
Præmiesummen er samlet på 95.000 kr. Der blev udtrukket 13 tilfældige fiskere som havde rapporteret deres lakse fangst og nul-fangst. Alle vinderen har fået besked og har fået udbetalt mellem 5.000 kr. og 15.000 kr. i præmie.
Det helt overordnet mål for NASF er at sikre laksen kan overleve vores generation og dermed kan nydes og bruges af vores efterkommere, og for at have et mere retvisende billede af hvor meget der er opfisket i sæsonen. Du kan læse mere om organisationen her: https://nasf.is/en/about_nasf/
GFJK (Grønlands Fiskeri og Jagt Kontrol) har modtaget 552 rapporteringer indenfor sæsonen og 123 rapporteringer 14 dage efter lukning indenfor deadline. De rapporteringer der er modtaget, indeholder oplysninger om hvor mange laks man har fanget og nul-fangst rapporteringer. Rapporteringsprocenten for fiskerisæsonen 2025 var på 68 %, en nedgang på 17 % ift. 2024.
NASF udlover igen i 2026 præmier for fiskere som rapporterer om deres laksefiskeri.
Samarbejde om laksen dannes af rammerne i NASCO (North Atlantic Salmon Conservation Organisation) da det er en stærkt vandrende art, som kræver tæt samarbejde lande imellem. De biologisk rådgivende kvoter udarbejdes af ICES (International Council for the Exploration of the Sea).
For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning apn@nanoq.gl

